Menu

Vilhelm Bjerke-Petersen

1936-03-21

Modtager

Egon Östlund

Dokumentindhold

Tidsskriftet "konkretion"; Lykønskning med Halmstadgruppens udstilling i Stockholm.

Transskription

[Med Egon Östlunds håndskrift:] 21/3-1936

40 kr? [understreget]

[Med Vilhelm Bjerke-Petersens håndskrift:] kære egon,

tak for dit brev for længe siden. det er forfærdeligt at jeg endnu ikke har svaret dig, men for det første har jeg haft saa ualmindelig travlt og for det andet vil jeg ærlig talt sige dig at jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulde svare, der er jo ikke meget for mig at sige i den sag, jeg har faktisk gjort det bedste jeg har formaaet. men jeg tror ikke vi skal drøfte de ting pr. brev, for vi kan da saa let misforstaa hinanden, lad os hellere snakke sammen om det mundtlig engang naar vi træffes, og jeg haaber ikke det vil vare saa længe. vi kan da maaske finde en bedre løsning for næste aargang.

tillykke med gruppens udstilling i stockholm! det var virkelig et fint resultat - og jeg ved at dette for en stor del skyldes dit utrættelige arbejde og betydelige indsats for gruppen. tillykke!

jeg haaber nu at udstillingen ogsaa i gøteborg maa opnaa gode resultater enten paa den ene eller paa den anden maade.

det franske nr. af "konkretion" kommer om et par dage (ca. onsdag)

næste nr. skal blive et svensk-dansk nr. jeg beder derfor dig om at skaffe mig nogen fotografier af alle i gruppen mindst 2 af hver. jeg har fået et [understreget] af stellan. kunde du ikke selv skrive en redegørelse for udstillingens forløb, kritik og salg o.s.v. baade i stockholm og göteborg? det vilde være interessant og nyttigt at bringe. dette nummer skal allerede udkomme midt i april, saa jeg vil gærne have fotografierne saa hurtigt som du kan skaffe dem.

med de bedste hilsener fra elsa og fra vennen vilhelm.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering jf. Egon Östlunds datering f.o. i brevet og jf. poststemplet på den ledsagende kuvert recto d. 21. marts 1936.

København

Brevhoved f.o. på brevet:

konkretion
skandinavisk tidskrift for kunsten af i dag
red.: højbroplads 15 3, kbhvn. k
redaktør: vilh. bjerke-petersen

Den ledsagende kuvert med påtrykt logo:

konkretion
tidskrift for kunsten af i dag
red.: højbro plads 15 3, københavn k.

Göteborg

Den ledsagende kuvert recto:

[Med fremmed håndskrift:] Eftersändes

[Med Vilhelm Bjerke-Petersens håndskrift:] hr. ingeniör egon östlund

[Med fremmed håndskrift:] Palace Hotell Göteborg

[Med Vilhelm Bjerke-Petersens håndskrift:] halmstad [understreget og overstreget]
sverige.

Egon Östlunds arkiv. Universitetsbiblioteket, Lunds universitet.