Menu

Vilhelm Bjerke-Petersen

1954-03-19

Afsender

Asger Jorn

Dokumentindhold

En udgivelse af "Symboler i abstrakt kunst" på tysk og fransk.

Transskription

19-3-54.

Kære Bjerke P.

Du skal have tak for dit brev, som jeg fik efter svære vanskeligheder. Ja det vilde jo unægtelig være interessant om du kom lidt mere frem i lyset. Men naturligvis kan det være uhyre frugtbart at arbejde i stilhed.

Jeg takker dig for, at du vil være med i vor kunstteoretiske studiearbejde, og kan sige dig, at alle dine betingelser vil blive overholdt. Vi skal blot have 1000 ex. til oplaget og abonnement [seks ord understreget], og saa kan du ellers ubegrænset disponere over hvor meget du vil lade trykke og paa hvilke sprog, altsaa ogsaa det tyske og franske. Dette er dog bortset fra om som jeg retter forespørgsel til Det Danske Selskab, om de vil tage et antal til deres kulturattacheer. Men de penge, som de vil give tilfalder selvfølgelig dig ubeskaaret i dette tilfælde, og du maa sætte prisen.

Til gengæld for de 1000 ex. vil du faa tilsendt de publikationer vi ellers udsender i et antal som det kunde passe dig.

Som jeg skrev til dig vil vi udsende dit arbejde i tidskriftet, som et særnummer, paa samme maade som f.eks. tidskriftet for nordisk oldkyndighed udsender doktordisputatser paa samme maade. Jeg tror i det hele taget det er metoden inden for videnskaben. Vi maa altsaa uden om bogen have et bind, hvorpaa tidskriftets navn DELTA er trykt, og med beskrivelsen af formaalet= med vor virksomhed. Dette bind behøver du selvfølgelig ikke benytte til dit oplag, om du ikke har lyst.

[Side 2]

Samtidig vilde jeg gerne om du vilde tillade at de to franske skribenter Rene Renne og Claude Serbanne [fem ord understreget] som er tidskriftets redaktører maa skrive et lille instruktivt forord, som netop situerer bogen historisk i tiden 1933 og æstetisk som en synthese af den abstrakte kunst i Bauhaus og den frembrydende surrealisme inspireret af psykoanalysen og de moderne psykiske forskninger, og endelig som det udgangspunkt det er for den kunstneriske revolution, der kom i dansk kunst paa dette tidspunkt.

Naar det netop, som du selv hævder er af betydning at bogen placeres rent historisk, da er det af de grunde, som du spørger efter, og som gør trykningen af denne bog interessant internationalt set.

Jeg ved ikke om du har set Combat-Art [understreget] for 1 marts. Her skriver Charles Estienne og Andre Breton om en betydelig kunstnerisk revolution i kunsten i aarene 1953-54. Denne revolution hævder de har sin oprindelse omkr. 1947-48, med cobra-folkene, amerikanere som Matta etc. Dubuffet... og i virkeligheden kan den føres tilbage til de kræfter der i Danmark blev frigjort omkring din hjemkomst fra Bauhaus og dit teoretiske arbejde omkring Linien. Det er denne historiske kendsgerning, der er værd at slaa fast i dag, naar Breton med fuldt orkester gaar ind for et kunstnerisk synspunkt som han spyttede paa for fem aar siden. Jeg mener endvidere, at deres æstetiske betragtninger er saa overfladiske, at de ikke vil føre nogen steder hen, om der ikke fremkommer en mere substantiel dokumentation, og det finder jeg netop i din bog om symbolerne.

Jeg kan godt se, at der er smaa [otte ord understreget] ting at rette i den som tiden siden da har kunnet kaste lys over. Personligt finder jeg at der findes tre kategorier: billeder, tegn og symboler, men det er nye synspunkter, der maa have netop dette arbejde som basis, eller som nøgle om du vil.

En anden og væsentlig grund til at fremsætte denne bog netop idag vil du kunne se af dette brevpapir. Vi er gaaet i en aaben konflikt med den gode Max Bill, som er rektor for det ny Bauhaus i tyskland. Jeg har haft en ganske komprommitterende brevveksling med ham, hvor han afslører, at det ny bauhaus efter de nye amerikanske synspunkter helt har udelukket billedkunst og

[Side 3]

2

skulptur af undervisningsplanen, at alle skal have en teknisk uddannelse for at blive elev paa skolen, inden for billed-udformning f.eks. kemigraf, litograf eller fotograf etc. De har altsaa reduceret det gamle bauhaus til en simpel kunst-industriskole tilknyttet visse fabrikker, og deres forskningsarbejde reduceres som i den amerikanske afdeling der eksisterede under krigen, til undersøgelser af aero-dynamikken i forlovelsesringe og strygejærn.

Den gode Max Bill hævder, at han har patent paa alt, hvad der hedder bauhaus, og jeg har skrevet, at han ikke kan tillade sig at anvende Bauhaus:navnet, om han ikke til skolen knytter kunstnere med international respekt, som selvstændigt kan optage malere og billedhuggere uden at de har en teknisk uddannelse. Hans svar har været både dumme og hovne. Jeg mener, at dit arbejde er den eneste gren der fra det gamle bauhaus har fortsat med at skyde friske skud, og at udviklingen idag i Paris direkte kan føres tilbage hertil [26 ord understreget]. Derfor vil jeg gerne om du vilde skaffe Renne og Serbanne de nødvendige historiske og personlige oplysninger om forudsætningen og udgivelsen af denne bog, saa de paa basis deraf kan skrive deres forord, som du naturligvis maa kriticere og forlange ændret, om du finder det nødvendigt,

Jeg medsender en prøve paa formatet af publika= [tre ord understreget] tionen, og jeg vil indtrængende bede om at det overholdes, da der af hensyn til indbindinger ellers kan opstaa vanskeligheder. Saa vilde jeg ogsaa gerne vide hvor lang tid du regner med, at [seks ord understreget] det vil tage inden det kan trykkes, efter at du har faaet oversættelsen

[Side 4]

og forordet tilbage.

Vi skulde altsaa have et specielt omslag omkring, og jeg tror at det er bedst at trykke det samme sted som resten, saa kan vi jo ordne det økonomiske mellemværende paa et eller andet tidspunkt, naar tallene foreligger.

Med venlig hilsen

Asger Jorn.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Udgivelsen af "Symboler i abstrakt kunst" på tysk og fransk blev ikke realiseret. Se også: Troels Andersen: "Asger Jorn. En biografi. Årene 1953-73" (Borgens Forlag, 1997), s. 20.

Brevhoved f.o. på brevet:

MOUVEMENT INTERNATIONAL pour un
BAUHAUS IMAGINISTE
contre un bauhaus imaginaire

secrétaire générale Asger Jorn. Chésières. cant. Vaud. Suisse.

organisé par
Claude Serbanne. 2 rue Deroulède. Nice. France, et
René Renne. app. 170 K. Imm. St. Ch. rue Luc. Rolmer. Marseille 3. France

avec
Pierre Alechinsky. 20 rue d'Hauteville. Paris, X France.
Karel Appel. 20 rue Santeuil. Paris. France.
Enrico Baj. via Teullié. N. 3. Milano. Italie.
K. O. Götz. Schleidenstrasse 26. Frankfurt am Main. Allemagne.
Anders Österlin. Jöns Filsgatan 11. Malmö. Suède.

IV 3. Vilhelm Bjerke-Petersens arkiv. Museum Jorn.