1945-07-08

d. 8 - 7 - 45

Käre Egon,

Tusind tak for den herlige nat vi tilbragte hos dig i går, det er altid en fest og en inspiration at være sammen med dig. Jeg kan aldrig nok understryge, hvor glad jeg er for at kende dig og være i selskab med dig, og dette har jeg altid fremført for vore fälles venner, når talen er om dig. Jeg vilde derfor blive forfärdelig ked af det, hvis du ikke kan tilgive mig min ilde anbragte spög i nat. Jeg [ord overstreget] vilde föle det, som om jeg havde mistet en virkelig god ven, jeg vilde sörge länge over det!

Jeg haaber derfor oprigtigt, at du forstår, hvor fuld jeg var i nat, jeg var mere end beruset. Og jeg tror ikke, du vilde have blevet så forbandet på mig, om du havde forstået, hvad jeg sigtede paa, (men måske udtrykte dårligt), nemlig: Krigen [understreget] ; jeg tänkte på de milliarder, der under krig kastes ud til ingen nytte, medens et lovforslag f.eks. i England [ord overstreget] af social natur bliver diskuteret i uger og måneder og ofte tilsidst affærdiget med "at kaste en slant" til de hungrende. Jeg tror ikke du vil give mig uret heri, men selv om du ikke er enig med mig, så var mit "nummer" jo kun et slags dadaistisk demonstration. Og jeg beder dig Egon tilgive mig dette for vort venskabs skyld, som jeg sätter meget meget højt!

Med de bedste hilsener også fra Elsa

din ven Vilhelm.