Menu

Vilhelm Bjerke-Petersen

1954-04-17

Afsender

Asger Jorn

Dokumentindhold

En udgivelse af "Symboler i abstrakt kunst" på tysk, fransk og engelsk.

Transskription

17-4-54.

Kære Bjerke Petersen.

Du maa undskylde, at dette brev er lidt forsinket,m men jeg har maattet lave en raaoversættelse af din bog og har været i Nice hos Serbanne med den, diskuteret den igennem, og han vi saa nu udføre den endelige oversættelse. Vi er blevet enige om af hensyn til tid og økonomi at spare den tyske tekst og saa senere faa teksten trykt på tysk og engelsk som bilag til at lægge ind i bogen. Paa denne maade haaber jeg, at det maa lette tilstrækkeligt til, at du ikke føler dig alt for haardt tynget af udgifterne. Der er selvfølgelig ogsaa muligheden at anbringe to tegninger med tekst paa hver side, saa sideantallet paa den maade reduceres. Det vil selvfølgelig g gøre det hele mindre overskueligt, men vil ogsaa spare noget.

Som du sikkert selv ved er det jo umuligt at tjene saa meget som en øre paa den slags publikationer i udlandet, og som du vel kan tænke dig faar vi heller ingen mulighed for officiel økonomisk støtte.

[Skrevet på hovedet] Jeg haaber, at vi trods forsinkelsen naar at faa den trykt inden du rejser ud i sommer.

[Side 2]

at vi alle personligt er fattige kunstnere behøver jeg sikkert ikke at fortælle dig, saa det er umuligt direkte at betale for bogen. Vi kan stille vore andre publikationer til disposition for dig efterhaanden som de udkommer i et antal der kan tilfredsstille dig. Det eneste jeg kan sige er, at der her i Italien blandt de unge kunstnere er en stor begejstring for det arbejde du har lagt i bogen, og at Serbanne ogsaa er meget interesseret i det, og jeg tror at jeg tør sige, at dens fremkomst vil have en afgørende betydning i hele verden netop nu [understreget], hvor diskussionen staar omkring de problemer, som du løste allerede den gang. og jeg mener ogsaat at kunne sige, at vi i øjeblikket er saa godt placeret i det internationale kunstliv, at det vi udsender vil blive modtaget med den allerstørste opmærksomhed, og jeg er sikker paa at din bog taaler projektørlyset paa sig, ellers vilde jeg aldrig have foreslået dig at udsende den eller arbejdet med det. Vi kan selvfølgelig ogsaa reducere antallet af de eksemplarer som vi modtager indtil 500 hvis du mener at det ellers bliver for tungt, men du maa forstaa, at vi stort set maa forære dem væk og blot maa haabe paa at tjene nok til at betale frimærkerne med. Det eneste jeg kan sige herom er, at de videnskabelige publikationer som vi søger at efterligne, fungerer paa nøjagtig samme maade. En doktorafhandling er aldrig blevet en [ord overstreget] forretning med mindre den undtagelsesvis bliver en salgssucces, og bliver det tilfældet, da er det jo dig, der har alle rettigheder og fordele. Det eneste vi ønsker er at gøre dine teorier kendte i den internationale kunstverden, og det vil blive gjort paa den værdigste maade, som de fortjener det.

Venlig hilsen Asger Jorn.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Udgivelsen af "Symboler i abstrakt kunst" på tysk, fransk og engelsk blev ikke realiseret. Se også: Troels Andersen: "Asger Jorn. En biografi. Årene 1953-73" (Borgens Forlag, 1997), s. 20.

Brevhoved f.o. på brevet:

MOUVEMENT INTERNATIONAL pour un
BAUHAUS IMAGINISTE
contre un bauhaus imaginaire

secrétaire générale Asger Jorn. Chésières. cant. Vaud. Suisse.

organisé par
Claude Serbanne. 2 rue Deroulède. Nice. France, et
René Renne. app. 170 K. Imm. St. Ch. rue Luc. Rolmer. Marseille 3. France

avec
Pierre Alechinsky. 20 rue d'Hauteville. Paris, X France.
Karel Appel. 20 rue Santeuil. Paris. France.
Enrico Baj. via Teullié. N. 3. Milano. Italie.
K. O. Götz. Schleidenstrasse 26. Frankfurt am Main. Allemagne.
Anders Österlin. Jöns Filsgatan 11. Malmö. Suède.

Claude Serbanne

IV 3. Vilhelm Bjerke-Petersens arkiv. Museum Jorn.