Vilhelm Bjerke-Petersen
1936-04-16
Sender
Vilhelm Bjerke-Petersen
Recipient
Egon Östlund
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Med Egon Östlunds håndskrift:] Stämpl 16.4.36
[Med Vilhelm Bjerke-Petersens håndskrift:] torsdag. [og med Egon Östlunds håndskrift:] 16.4.36
[Med Vilhelm Bjerke-Petersens håndskrift:] kære egon,
du har maaske allerede hørt at jeg har modtaget indbydelse til at 4 skandinaviske surrealister kan deltage i london i den store internationale surrealistudstilling der skal aabne der d. 8 juni i "the Burlington Galleries", det er den største opvisning af surrealistisk kunst der endnu har fundet sted i verden, 14 lande deltager. fra sverige bliver det saa erik og stellan og fra danmark freddie og mig selv.
denne indbydelse skyldes et direkte resultat af konkretion og de smaa kunstbøger, herigennem har de baade i england og frankrig lært de indbudte kunstnere at kende. naar der kun er inviteret til saa faa kunstværker ca. 8 (2 hver) "skyldes dette en beklagelig pladsmangel" skrev de til mig. nu skrev kommiteen til mig igaar og spurgte om vi som de fleste andre lande vilde levere en tryksag til salg paa udstillingen. jeg mener dette er en fortræffelig idé som vi absolut bør efterkomme. jeg tænker da at lave et stort anseeligt smukt billedhæfte i størrelsen ca. 26 x 20 cm. jeg mener det bør laves som et rent billedhæfte for at vi dermed kan vise bevægelsen i sin helhed og saaledes at de der ikke har lejlighed til at udstille derovre
[Side 2]
2
kan blive repræsenteret paa denne maade og saaledes alligevel faar vist sit ansigt. man maa regne med at mængder af museumsfolk, kunstkritikere, kunstnere, samlere og andre kunstinteresserede fra næsten hele verden vil besøge denne udstilling og de vil naturligvis i stor udstrækning købe et saadant hæfte - eller i hvert fald se det paa udstillingen. det vil saaledes kunde faa den aller mest afgørende betydning for os alle her i skandinavien. idet et saadant hæfte vil gøre vor eksistens til en realitet i al fremtid, og maaske ogsaa sikre os indbydelser til fremtidige udst. rundt i verden. ogsaa hjemme vil det være en støtte at folk ser der er interesse for vort arbejde ude i verden.
vi har jo allerede en del clicheer fra konkretion og fra de smaa kunstbøger samt fra kataloger. disse kan anvendes og gør sagen billigere.
hæftet skulde tillige indeholde en ganske kort fortale, denne har min fader lovet at skrive og den vil blive oversat til til engelsk ligesom alt andet bliver trykt paa engelsk: titler o.s.v. der foreligger da til brug i fremtiden et hæfte paa et verdenssprog der giver et indtryk af den moderne svensk-danske kunst.
jeg har regnet ud at dette hæfte kan fremstilles, hvis hver kunstner (der bliver 11 i alt) faar 3 clicher à ½ side, for kr. 450 alt iberegnet, hvis hver faar 4 billeder for 600 kr.
den eneste maade at udgive bogen paa er da at de deltagende kunstnere deler udgifterne og hvis der findes mæcener der vil støtte sagen. min fader har tegnet sig for de første 50 kr.
[Side 3]
3 [understreget]
selv tager jeg 50 paa mig - det er de første hundrede. der er da tilbage i første tilfælde 350 i andet 500. dette maa fordeles paa resten. naar vi regner erik til danmark er der fem kunstnere i hvert land, det bliver henholdsvis 175 og 250 kr. eller 35 kr. og 50 kr. pr. mand. dette vil jeg lade dig afgøre. men ihvertfald enhver der sender mindst 35 kr. til mig inden 25 april kan blive med i hæftet med 3 clicheer.
hvis de skal have 3 hver behøver jeg fotografier fra sverige til nye clicheer fra:
axel olson 1
stellan ingen
sven 1
isse 1
lorentzon 1
hvis de skal have 4 hver behøver jeg.
lorentzon 2
axel 2
stellan 1
sven 2
isse 2
og saa desuden i begge tilfælde clicheerne fra halmstadgruppens katalog (undtagen erik's) vil du sende mig disse foto og disse clicheer hvis gruppen vil være med?
alle de danske samt erik er gaaet ind paa det økonomiske saa jeg mangler kun svar fra de 5 i sverige. jeg haaber at høre fra dig omgaaende, da det hele skal ordnes meget, meget hurtigt [to ord understreget].
[Side 4]
4
og jeg haaber, du vil synes om idéen. har du faaet mit brev for kort tid siden?
jeg tror det vil lykkes mig at faa ordnet med et par annoncer til omslaget og ligeledes regner jeg med et salg i london (da det skal sælges meget [understreget] billigt!) saaledes at i hvert fald nogen af pengene kommer tilbage. alle indtægter bliver da fordelt paa de der har betalt.
med de bedste hilsener fra vennen
vilhelm.
skriv svar til adresse: kildedalsvej 21
birkerød.
Facts
PDFDansk
Datering jf. Egon Östlunds datering f.o.t.h. på brevet og jf. poststempel på den ledsagende kuvert recto d. 16. april 1936.
Den ledsagende kuvert recto poststemplet d. 16. april 1936 i København.
Den ledsagende kuvert recto:
hr.
ingeniör egon östlund
halmstad
sverige
Halmstadgruppen
Sven Jonson
Waldemar Lorentzon
Stellan Mörner
Axel Olson
Erik Olson
Carl V. Petersen
Esaias Thorén
Egon Östlunds arkiv. Universitetsbiblioteket, Lunds universitet.