Menu

Vilhelm Bjerke-Petersen

1950-05-10

Modtager

Egon Östlund

Dokumentindhold

Vilhelm Bjerke-Petersens og Elsa Thoresens udstilling i The London Gallery LTD fra torsdag d. 25. maj - fredag d. 30. juni 1950; Vilhelm Bjerke-Petersens rejse til England og besøg hos Henry Moore.

Transskription

Grev Turegatan 16 B 3
Stockholm.

10 - 5 - 50

Käre Egon!

Efter en lang og besvärlig vinter med modgang og kamp for livets opretholdelse, fik jeg endelig ordnet med en rejse til London, som for mig blev en stor og rig oplevelse - fornyende og opfriskende - med medgang og opmuntring.

London er en vidunderlig by, pulserende og levende og samtidig lugn og strålende smuk, med de venlige, hjælpsomme, smilende mennesker. Jeg føler mig hjemme i London, jeg älsker London for dens skönhed og åbenhed.

Jeg ville jo ud for at knytte kontakter igen, for at søge at knytte de internationale forbindelser, som blev brudt af krigen. Og jeg fik resultat. Men först og fremmest opnåede jeg en personlig sejr denne gang, for jeg blev accepteret og til og med beundret for mit arbejde, og det samme blev Elsa.

London Gallery er det störste og bedste galleri i London for moderne kunst. Dets direktør er Mesens - tidligere belgisk surrealistisk digtere. Til ham viste jeg en mindre samling af billeder af Elsa og mig selv, som jeg havde medbragt. Han blev meget be- [to ord understreget]

[Side 2]

gejstret [understreget] for os begge og ville absolut lave en udstilling af disse ting öjeblikkelig [understreget], som en start i England. Senere skal vi komme tilbage med större udstillinger og han skal helt forsöge at tage sig af vore affärer i England i de nærmeste år. Han udtalte bl. andet at han anså, at vi begge var helt i international klasse.

Så d. 24 mai åbner vi vor förste udstilling i London og den bliver samtidig med en Tanguy udstilling i samme galleri.

Jeg talte også i radioen der, over B. B. C. danska afdelingen til Danmark, hvilket jeg fik bra betalt for.

Så besøgte jeg Henry Moore, han bor en og en halv time fra London ude på landet. Det var et meget interessant besøg, vi havde en lang samtale om kunst og jeg så en masse af hans arbejder. Han var også interesseret af mine billeder, som jeg havde fotografier af. En stor kunstner er Ben Nicholsen, jeg synes han er en af de mest betydelige abstrakte kunstnere i verden, jeg havde lejlighed til at se en stor samling af hans värker.

Museerne er vidunderlige, de har så fantastiske samlinger af al verdens kunst, at man kunne gå der i måneder!

Tak for billedet til Elsa, hun har fernisering fredag aften! De bedste önsker for Dig, for Dit helbred og alting. Og de hjärteligste hilsener til Karin og Dig selv fra

Vilhelm.

Omtalte genstande

Elsa Thoresens maleri, som brevet refererer til, er "Brinnande jord" fra 1947. Maleriet ejes i dag af Canica Fonden og er deponeret på Statens Museum for Kunst. Maleriet blev vist på Elsa Thoresens udstilling i Louis Hahne Konsthandel som katalognr. 5, jf. den ledsagende udstillingsfolder.

Fakta

PDF
Brev

Svensk, Dansk

Vedlagt en udstillingsfolder fra Elsa Thoresens udstilling i Louis Hahne Konsthandel i Stockholm. I brevet omtaler Vilhelm Bjerke-Petersen den kommende åbning af udstillingen.

Stockholm

Betegnet på brevet f.o.:

Grev Turegatan 16 B 3
Stockholm.

Borås

Den ledsagende kuvert recto:

Förste maskiningeniör
Herr Egon Östlund
Stengärdsgatan 33
Borås [understreget]

Egon Östlunds arkiv. Universitetsbiblioteket, Lunds universitet.